BK Union er kommet godt igang efter Corona pausen og vandt for anden gang inden for 1 uge, denne gang over Avedøre IF med 3-1

Gæsterne fra Avedøre kom ellers bedst fra start og lagde godt pres på Union, men efter små 20 minutter fik hjemmeholdet mere og mere styr på kampen og kunne bringe sig foran efter 26 minutter ved Uffe Troensegaard.

Der skule blot gå 10 minutter mere og så udbyggede “Magic” Mike Angelo Poulsen til 2-0, som også blev halvlegsresultatet og det virkede som en sikker hjemmesejr.

Efter pausen var billedet lidt det samme igen, men denne gang fik gæsterne scoret ved Martin Stephan Nielsen til 2-1 og det gav fornyet energi og selvtillid til Avedøre, som pressede på for at score yderligere.

Union holdt dog stand og i overtiden kunne Uffe Troensegaard så score sit andet mål til slutresultatet 3-1.

Med de 2 sejre er Union rykket helt op på 3 pladsen.

Se flere billeder af BK Union

Related Images: